samling af generationer

Musikken ved Vor Frelsers Kirke



Under ledelse af organist Kevin Laplante og organistassisten Nicolai Nielsen har korarbejdet skabt rammer for kor i alle aldre.

Cantica


Siden 1979 hvor Klaus Lyngbye etablerede Cantica-koret er der opnået mange fine præstationer ved arrangementer i ind- og udland. Deltagelsen i "Før søndagen" gjorde koret velkendt landet rundt. Cantica har udgivet flere plader og CD og har været på tunéer til blandt andet USA, England og Island.

Korene ved Vor Frelsers Kirke


I en årrække har Cantica-korene ved Vor Frelsers Kirke glædet børn og unge med sang og fællesskab, og over det ganske land kan man møde professionelle og amatører, der har fået deres musikalske skoling i Cantica-korene.
For at opretholde dette niveau har korene tilmeldt sig en "læseplan", som administreres af FUK (Folkekirkens Ungdomskor) samt Den Jydske Sangskole i Herning.
Meningen med læseplanen er at definere nogle fællesrammer og dygtiggøre korsangere i forskellige områder, f.eks. sang, hørelære og gudstjenestelære, og give det enkelte barn en mere ensartet musikalsk undervisning.
Der er tale om en understøttelse af korarbejdet, hvor nodelæsning, gehør, og viden om kirkens enheder og praksis vil blive prioriteret. Det er en spændende måde at komme i gang med korsang og nu søger korene nye korister til den kommende sæson.

Korene består af:
Korskolen og Børnekoret, som er for piger og drenge fra 3. til 6. klasse.
Meningen med korskolen er at lære børnene at synge i kor, og der kræves ikke andre forudsætninger end sangglæde. Viden og kunnen vil kormedlemmerne få efterhånden gennem arbejdet i koret. Der forventes, at børnene selv er i stand til at læse teksten, og så vil de lære at synge ét og tostemmige sange og salmer. Korprøven er fra kl. 15.30 til 17.30 hver tirsdag.

Ungdomskoret er for piger fra 7. klasse.
Koret bygger videre på erfaringerne fra børnekoret og arbejder med flerstemmige sange og salmer på dansk og udenlandsk.
Det kan godt lade sig gøre at komme direkte ind i ungdomskoret - tidligere korerfaring er ikke nødvendig; dog er det en fordel at barnet spiller et instrument.
Ungdomskoret øver onsdage mellem 16.00 og 18.30.

Korenes repertoire er lige så varieret som deres opgaver. En vigtig opgave for korene er at synge til udvalgte gudstjenester i Vor Frelsers Kirke og på Vestre Kirkegårds Kapel, en opgave, som kan indbringe koristerne en god portion lommepenge. Til dette lærer vi naturligvis salmer og kirkelige satser, men korene laver mere end som så. I december sørger vi for julestemning på sygehuset, i Julebyen, på plejehjem og til De ni Læsninger - en fast juletradition for mange i Horsens.

Uden for den travle juletid deltager vi i den landsdækkende Sangerdyst fra Kyst til Kyst, fra hvilken vi har hjembragt mange fine trofæer. Når det kan lade sig gøre tager korene også gerne til festivals i og uden for Danmark, f.eks. sidste år sammen med 600 børn fra Norden ved Norbusang i Drøbak, Norge. Endelig er der verdslige koncerter både inden- og udenbys som f.eks. ved Middelalderfestivalen. Alle kor har deres egen korweekend med hygge og arbejde i efteråret.

For unge i gymnasiealderen begynder Cantica Cantori sit blandede kor til september med tilbud om at synge med til en lille håndfuld koncerter i løbet af sæsonen. Ring og hør nærmere om kantoriets arbejde og koncerter.
Korene ledes af Vor Frelsers Kirkes organist, Kevin Laplante.

Vil man være med, kan man ringe til korlederen på tlf. 75 61 25 05 og høre mere - eller møde op til korprøverne. Håber vi ses!
Se mere på www.cantica.dk
| Vor Frelsers Kirke | Kippervig 4 | 8700 Horsens | Denmark | Tlf.: 7562 1393 | Fax: 7562 1321 | Webdesign by A2C