samling af generationer

Prædikestolens historie



Prædikestolen er efter indskrift skænket 1670 af købmand Johan Andersen og hans hustru Bodil Hansdatter til kirken – dvs. til Klosterkirken. Ved statusændringen 1794-97 blev stolen flyttet til sin nuværende plads i Vor Frelsers Kirke og byttet med den ældre, enklere og mindre prædikestol. Prædikestolen er udført af Peter Jensen Kolding.

Putpit - Vor Frelser Kirke

Opført i egetræ og slangetræ


Stolen er opført af egetræ, suppleret med enkelte sjældne og eksotiske træsorter, der samtidig er benyttet i massive stykker, således er der anvendt ibenholt til de snoede søjler, flammelister, gesimsled, attributter, bosser, beslag på opgangsdøren m.m. og slangetræ som søjlernes prydbælter, bosser, gesimsled m.v.

Prædikestolens elementer


Prædikestolen består i sin nuværende form af en kurv på seks fag med rig figurudsmykning og en underbaldakin, hvilende på en bærefigur, en opgang med tilhørende dør samt en lydhimmel.

Kurvens udsmykning


Egentlig bestod kurven af en ottekant med syv sider men i sin nuværende udformning af seks fag med rundbuede arkader, hvori reliefskårne scener af Jesu lidelseshistorie. De enkelte storfelter er indrammet af dobbelte, snoede korintiske søjler, foran hvilke er indsat hjørnefigurer af Jesus og apostlene på fremspringende postamenter, hvilende på et tilsvarende forkrøppet kvartstavs fodstykke. De enkelte figurer står på volutbøjler med diademhoveder.

Historien i udsmykningen


En dybdegående beskrivelse af historierne om udsmykningen er beskrevet i bogen Danmarks kirker – Horsens Vor Frelsers Kirke – bind 10.
| Vor Frelsers Kirke | Kippervig 4 | 8700 Horsens | Denmark | Tlf.: 7562 1393 | Fax: 7562 1321 | Webdesign by A2C